Kundeservice 75 55 77 66 Alle hverdage mellem 07.30-16.00 Book online her 90% vil anbefale DEKRA til andre


Buskørekort

Tag dit buskørekort hos DEKRA og vær klar til de mange veje, som åbner sig for dig. Hos DEKRA i Sydjylland har du mulighed for at tage kurset i både Vejen, Vejle og Rødekro. Nogle steder udbydes kurset som dagshold og andre som aftenhold. Det er med til at gøre det fleksibelt og lettere for dig som kursist at finde et hold, som passer ind i netop din hverdag.

Hos DEKRA kan du tage dit kørekort til bus som en spændende kombination af både teori og praksis. Vores dygtige undervisere står klar til at tage i mod dig og klæde dig bedst muligt på til opgaven. Som chauffør vil du nemlig få et stort ansvar i dit arbejdsliv. Tilmeld dig online her

Stort kørekort med stort ansvar

Som buschauffør kan du vælge at køre enten turistkørsel eller rutekørsel. Du kommer til at have mange passagerer med, og du får derfor et stort ansvar. Det kræver nogle helt særlige kompetencer, som du får, netop når du tager dit kursus hos DEKRA i enten Vejen, Vejle eller Rødekro. Når du har taget dit kørekort til bus, kan du de to første år køre i Danmark. Herefter kan du også køre de længere strækninger ned gennem Europa, hvis du har lyst til det.

Du har også mulighed for at bygge ovenpå dit buskørekort med forskellig efteruddannelse. Vil du gerne køre rutebus, kan det for dig være relevant at tage efteruddannelsen på seks dage, som netop omhandler rutebus, rejsehjemmel og billettering. Der er også mulighed for at tage et BAB kursus, som giver lov til at køre med ældre, syge og handicappede (bevægelseshæmmede).

Bliv buschauffør på 30 dage

Det tager kun 30 dage at tage et buskørekort, hvorefter du kan gå direkte ud og søge arbejde. I forbindelse med kurset afholdes der både en praktisk og en teoretisk køreprøve til kategori D-EP. Der afholdes desuden prøve i de grundlæggende kvalifikationer efter Trafikstyrelsens regler.

Når du vælger at tage dit kursus hos DEKRA, garanterer vi dig, at du bliver mødt af dygtige og engagerede undervisere. De står klar med opdateret og spændende undervisningsmateriale, som giver dig den bedst mulige start på din karriere som buschauffør. På kurset lærer du blandt andet om køreteknik, sygetransport, vogntog og at køre grønt.

Kom i gang med det samme

Hos DEKRA er der ingen ventelister på kurser, da vi hele tiden starter nye hold op. Du kan derfor starte, når det passer dig. For at tage buskørekort skal du dog være fyldt 21 år. Du skal tale godt dansk – på et niveau, der svarer til ”Prøve i dansk 2”. Du må ikke lide af bevidsthedsforstyrrende sygdomme eller dobbeltsyn. Du skal desuden have tilstrækkeligt syn (eventuelt med briller/kontaktlinser), hvilket svarer til maks. 0,8 på dit bedste øje og 0,5 på dit dårligste.

Når Borgerservice behandler din ansøgning om kørekort, vil de desuden vurdere eventuelt strafferetlige forhold. Er du tidligere straffet, kan dette være en hindring.

Opfylder du ovenstående krav, ser vi frem til at tage i mod dig på et af vores kurser. Din pris for 30 dages kursus er kr. 3.240 plus en række gebyrer til Politiet, Trafikstyrelsen mfl. Er du ledig, er der mulighed for at tage kurset uden egenbetaling. Vi hjælper dig gerne med eventuelle spørgsmål.


  • AMU-mål 40531 Personbefordring med bus, 30 dg, 3.240 kr.

Følgende gebyrer skal påregnes:

  • 2 x Prøvegebyr á 600 kr. (til Politiet)
  • 1 x EU-Bevis á 115 kr. (til Trafikstyrelsen)
  • 1 x Lægeattest á ca. 600 kr. (til egen læge)
  • 2 x Pasbillede a ca. 50 kr. (til egen fotograf)
  • VALGFRIT tilkøb af E-learning-modul (Køreklar) á ca. 400 kr. Køreklar er et elektronisk værktøj, der indeholder lærings-teoriprøver.

Tal og priser gældende pr. 1.1.2017

75 55 77 66

Spørgsmål?

Indtast navn og telefon nr. Så kontakter vi dig!

 

Navn *
Telefon *