Kundeservice 75 55 77 66 Alle hverdage mellem 07.30-16.00 Book online her 90% vil anbefale DEKRA til andre


BAB kursus tæt på dig

Kom i godt gang med dit BAB kursus hos DEKRA i enten Vejen eller Odense. Med vores lokaliteter i regionen er der rig mulighed for at finde et kursus tæt på dig. Hos DEKRA vil vi nemlig gøre det nemmest muligt for dig at videreuddanne dig som chauffør. Se kommende hold her

Vores kurser har opstart med korte mellemrum, hvorfor du kan starte, når du har lyst. Der er på grund af den hyppige opstart ingen ventetid. Alle vores kurser har tilknyttet dygtige og engagerede undervisere, som vil gøre deres allerbedste, for at netop du får mest muligt med fra kurset. 35.000 kursister har vi hvert år hos DEKRA, og 9 ud af 10 anbefaler os gerne til andre.

Gode fremtidsmuligheder

Et BAB kursus er et kursus i befordring af bevægelseshæmmede. I Danmark er den opgave udliciteret til en række forskellige virksomheder, og chaufførerne der arbejder disse steder skal have gennemført et BAB kursus. Chaufførerne kører i specialudstyrede vogne, som er indregistreret netop til dette formål. Med en uddannelse inden for sygetransport kommer du til at gøre en stor forskel i andre personers liv. Bevægelseshæmmede med ret til denne type kørsel har nemlig svært ved at komme omkring på egen hånd. Du kan derfor skulle køre syge, handicappede eller ældre både i forbindelse med sygdom og behandling heraf, men også til andre aktiviteter.

Inden for de kommende år vil der mangle op mod 2.500 chauffører inden for transportbranchen, og der er derfor gode fremtidsmuligheder i en chaufføruddannelse.

Garantikurser

Hos DEKRA kan du være sikker på, at dit BAB kursus vil blive afholdt. Det giver dig en sikkerhed for at være færdig til den tid, som du har regnet med. Dette er også særdeles aktuelt, hvis du allerede nu har en fremadrettet plan jobmæssigt.

Er det første gang, du tager en BAB certificering, varer kurset fem dage. Her lærer du omkring reglerne for offentlig servicetrafik, samt hvordan du som chauffør agerer korrekt i denne sammenhæng. Du lærer også om forskellige typer af handicap, hjælpeudstyr og korrekt løfte- samt bæreteknik. Herudover findes mange flere emner, som du vil nå omkring, og du bliver derfor godt klædt på til arbejdet som BAB chauffør.

Har du allerede tidligere taget en BAB certificering, varer kurset kun tre dage, som indeholder to forskellige moduler; ITOS og Befordring af sygdoms- og alderssvækkede passagerer. Her kommer du til at lære om passagerenes forskellige fysiske og psykiske situationer, som du må tage hensyn til. Endvidere kommer undervisningen omkring hensigtsmæssige reaktioner ved uheld eller ulykker, alarmering, evakuering med mere. Der vil også blive undervist i korrekte arbejdsstillinger, hvilket er vigtigt at have fokus på som BAB chauffør.

Tilmeld dig i dag

Et BAB kursus hos DEKRA koster kr. 108 pr. dag. Prisen er derfor afhængig af, om du tidligere har taget en BAB certificering. Du har dog mulighed for både at søge om tilskud fra kompetencefonde samt løntabsgodtgørelse på op til kr. 679 pr. dag. Tilmeld dig allerede i dag via vores hjemmeside eller ring til os for at høre mere om kurserne. Vi vil meget gerne hjælpe dig i gang.


  • AMU-mål 47874 Introduktion til offentlig servicetrafik, 1 dg, 108 kr. 
  • AMU-mål 48104 Befordring af sygdoms- og alderssvækkede pas., 2 dg, 216 kr.
  • AMU-mål 48105 Befordring af fysisk handicappede passagerer, 2 dg, 216 kr.

Tal og priser gældende pr. 1.1.2017

75 55 77 66

Spørgsmål?

Indtast navn og telefon nr. Så kontakter vi dig!

 

Navn *
Telefon *