Kundeservice 75 55 77 66 Alle hverdage mellem 07.30-16.00 Book online her 90% vil anbefale DEKRA til andre


ADR kursus

Kom godt i gang med dit ADR kursus hos DEKRA i enten Vejen, Vejle eller Rødekro. Med vores tre lokationer dækker vi det meste af regionen, og vi håber derfor, at et af stederne passer dig og din hverdag. Et ADR kursus giver dig en bredere profil, og du kommer til at stå stærkere med hensyn til fremtidig jobsøgning som chauffør. Transportbranchen vil over de kommende år mangle op mod 2.500 chauffører, og du vil derfor gøre en god investering i din fremtid med denne uddannelse. Se kommende holdstart her

Kør med farligt gods

ADR er Den Europæiske Konvention om International Transport af Farligt Gods ad Vej.  Konventionen trådte i kraft den 1. januar 2015, og fra den dato har det derfor været nødvendigt for chauffører at have et ADR bevis, hvis de ønsker at køre med farligt gods.

Hos DEKRA er ADR et grundkursus, som tager tre dage i alt. Vi udbyder dog også kurser, som du kan tage i forlængelse af grundkurset. Disse kurser er en form for specialisering inden for specifikke områder af kørsel med farligt gods i emballager. Det er ikke nødvendigt at tage disse kurser, men det ruster dig endnu bedre til din hverdag som godschauffør.

Byg videre på din viden

Hvis du efter at have taget dit ADR kursus gerne vil bygge videre på det, har vi hos DEKRA tre forskellige slags videreuddannelser. Det er kurserne Klasse 1, som giver ret til at køre med sprængfarlige stoffer, for eksempel fyrværkeri, Klasse 7, som giver ret til at køre med radioaktive stoffer samt kurset Tank, som giver dig mulighed for at køre med en kapacitet, der er større end 1.000 liter for faste tanke og en kapacitet større end 3.000 liter for tankcontainere.

Er du interesseret i efteruddannelse, skal du som minimum have taget ADR grundkurset.

På alle vores kurser har vi dygtige og engagerede undervisere, som står klar med den nyeste viden og fuldstændig opdateret undervisningsmateriale. Dette gælder selvfølgelig både for grundkurset og for efteruddannelsen. Du er velkommen til at kontakte os, hvis du vil have mere information, før du tilmelder dig kurset.

Investér i din fremtid

ADR kurset udbydes hos DEKRA både som dagshold i hverdagene og som weekendhold. Du kan se specifikke tidspunkter for opstart af kurser og tilmelde dig via vores hjemmeside.

Grundkurset varer blot tre dage, hvilket er kort tid sammenlignet med det resultat, som du får ud af det. Et ADR bevis øger nemlig dine jobmuligheder senere hen, da du kan køre flere forskellige typer af godstransport.

Hos DEKRA koster grundkurset kr. 108 pr. dag. Din pris i alt bliver derfor kr. 324. Oven i dette må du påregne et gebyr til Beredskabsstyrelsen, som udsteder dit bevis efter endt kursus. I forbindelse med kurset har du mulighed for at søge støtte fra kompetencefonde samt om løntabsgodtgørelse. Hvis du har spørgsmål, så tøv endelig ikke med at kontakte os.


  • AMU-mål 46905 ADR Grundkursus - Vejtransp. af farl. gods i emb., 3 dg, 324 kr.
  • For IDV (ikke-AMU-kursus) - kontakt det lokale uddannelsescenter for en nærmere specifikation om pris og detaljer omkring kursusstart. 

Følgende gebyrer skal påregnes (AMU-kursus):

  • 1 x ADR-Bevis á 270 kr. (til Beredsskabsstyrelsen)

Tal og priser gældende pr. 1.1.2017

75 55 77 66

Spørgsmål?

Indtast navn og telefon nr. Så kontakter vi dig!

 

Navn *
Telefon *